skildpadder.jpg

Fugleedderkop

Hver gang man anskaffer sig et levende dyr, er det vigtigt at lære så meget om det, som man overhovedet kan. Det gælder selvfølgelig også for fugleedderkopper, så man på den måde kan sikre sine dyr de bedst tænkelige forhold 

Sociale behov/floksammensætning 
De fleste fugleedderkopper der holdes i fangenskab tilhører familien Theraphosidae, en undergruppe indenfor ordenen Araneae (edderkopper). Med fugleedderkopper er det især vigtigt at vide, hvad det er for en art, og hvor den kommer fra. Der findes nemlig over 800 forskellige arter bare inden for Theraphosidae-familien, fordelt over mange slægter. Nogle af dem lever i ørkenen, nogle i regnskoven, andre graver dybe gange og andre igen lever i træerne. Det er klart, at man ikke kan passe dem alle på samme måde. Vi kan dele fugleedderkopperne op i nogle grupper: 

Bundlevende fugleedderkopper: Arter der opholder sig mest oven på jorden. Det er her vi finder nogle af de arter, der er lettest at holde. Det drejer sig ofte om rolige og smukt farvede arter, der derfor er meget populære. 
Grammostola rosea, Brachypelma smithi og Lasiodora parahybana er de latinske navne på nogle af de arter, der egner sig for nybegynderen. 
Trælevende fugleedderkopper: Arter der opholder sig mest i træerne. Det er adrætte og hurtige arter, der til tider kan være en smule aggressive. Til nybegynderen kan arter som Avicularia avicularia og Psalmopoeus cambridgei anbefales. For de mere øvede er Poecilotheria-arterne især spændende. 
Tunnelgravende fugleedderkopper: Arter der tilbringer det meste af deres liv under jorden. Det er lidt besværlige arter, der ikke egner sig for nybegynderen. 

Fugleedderkopper lever i naturen ikke som sociale dyr. 
Det er vigtigt at holde sine fugleedderkopper enkeltvis, da de ellers vil spise hinanden. 

Fodring 
I naturen lever fugleedderkopper mest af insekter. 
Mange trælevende arter æder mest natsværmere. Bundlevende arter æder mest biller, græshopper og lign. Fugleedderkopper kan af og til æde hvirveldyr (f.eks. frøer eller endda fugleunger). Som foder er insekter bedst egnet, og det er vigtigt at fodre med så mange forskellige typer som muligt, f.eks. vandre-græshopper, fårekyllinger, kæmpemelorme osv. Man kan også bruge små, nyligt aflivede muse-unger, men man risikerer fejlernæring, hvis man bruger dem for meget. 
Voksne edderkopper fodres max. én til to gange om ugen. Man kommer ofte ud for at de ikke vil spise i flere uger, ligesom de ikke æder lige før og efter et ham-skifte. Små unger bør fodres mindst hveranden dag. Husk at give frisk vand i en lille skål (skiftes dagligt). 

Terrarium-indretning 
I naturen lever fugleedderkopperne hele deres liv i og ved deres hule (et hul i et træ, under en sten eller en tunnel under jorden ), hvorfra de også sidder og venter på deres bytte. Det er derfor vigtigt at give dem et godt skjulested i terrariet. Man kan bruge et stykke kork, bark eller lignende. Det er også vigtigt, at man sikrer, at der er den rigtige luftfugtighed. 

Bundlevende arter kræver normalt et middel-fugtigt terrarie, mens mange trælevende fugleedderkopper kommer fra regnskovs-områder og kræver et meget fugtigt terrarie. 

Tunnelgravende arter kommer ofte fra steppe- eller ørken-områder og kræver et tørt terrarium. Efterhånden er der dog også kommet en del især asiatiske tunnelgravere på markedet, som kræver et fugtigt terrarie. 
Den rigtige fugtighed opnås ved at bruge et egnet bundlag, sand til tørt terrarie-miljø og sphagnum til meget fugtigt miljø. 
Til at lave kunstigt regnvejr kan man bruge en blomster-forstøver, og på den måde genskabe de rigtige forhold. 
Størstedelen af fugleedderkopperne kommer fra tropiske lande og skal derfor have varme. De fleste bundlevende arter trives ved 23-28º C. om dagen og ca. 20º C. om natten. Regnskovs-arter trives ved ca. 26º C. om dagen, og temperaturen må ikke falde ret meget om natten. 

Fugleedderkopper har ikke nødvendigvis brug for et særlig stort terrarium, bare alle deres essentielle behov bliver opfyldt. 

Rengøring 
Bundlaget skiftes efter behov, men ikke for ofte, da det vil stresse edderkoppen. Husk også at fjerne foderdyr, som den ikke har spist, for at undgå forrådnelse og mider. 

Håndtering 
Det skal lige slås fast, at fugleedderkopper der holdes i terrarier ikke er "familiedyr", men derimod "hobbydyr" på linie med f.eks. akvarie-fisk. De trives i deres naturlige miljø, og har det ikke godt med at blive taget ud, det stresser dem. Det er almindeligt, at fugleedderkopper, der af og til bliver taget ud af deres terrarier, helt opgiver at æde pga. stress. Desuden kommer de let til skade, f.eks. hvis man taber dem eller hvis de falder. 
Når edderkopperne skal flyttes, er det derfor en fordel at gøre det på en måde, så dyrene ikke lider overlast, f.eks. ved forsigtigt, med en spisepind at skubbe dem ind i en bøtte og sætte låg på. 
Børn bør ikke have ansvar for fugleedderkopper eller håndtere dem alene. 
Vær opmærksom på at fugleedderkopper har giftkroge, og de kan derfor bide. Giftigheden hos Theraphosidae-familiens medlemmer sammenlignes ofte med et hvepsestik, og kan derfor ikke kaldes alvorlige, men man skal huske, at der kan forekomme overfølsomhedstilfælde, ligesom overfor alle andre slags gifte, hvorunder det kan være meget alvorligt at blive stukket. Fugleedderkopper kan, hvis de stresses/bliver bange, forsvare sig ved at afkaste kropshår, som ved kontakt med hud/øjne/slimhinder skaber smerte og irritation, idet hårene kan bore sig op til 2 mm. ind i huden, og er forsynede med modhagere. Hvis man skulle være så uheldig at få dem i øjnene, anbefales det af søge øjenlæge med det samme. 

Livsforløb/formering 
Et eksemplar af Grammostola rosea kan få en kropslængde på op til 10 cm, og en spændvidde, når benene er udstrakt, på op til 25 cm. som udvokset. Det varer omkring 10 år, før hunnerne har deres fulde størrelse. 
Hunnerne er kønsmodne efter 5 år, hannerne efter 4. Oftest dør hannerne efter deres første parring. Hunnens æg klækkes efter ca. 60 dage, og når edderkopperne kommer ud af ægget, har de udviklet sig fra at være larver til at ligne små, færdige edderkopper. De nyudklækkede edderkopper er dog ikke færdigudviklede og har f.eks. ikke kønsorganer. Udviklingen fra æg til kønsmodent individ kaldes ungdomsstadiet. Hunnerne kan blive op til 15 år. 

Sundhed/sygdom 
Fugleedderkopper skifter deres ydre skelet ved hamskifte for at kunne vokse. Det er vigtigt ikke at forstyrre edderkoppen under processen, hvorunder den ligger på ryggen for at krænge den gamle "skal" af. Den korrekte luftfugtighed er meget afgørende for et problemfrit hamskifte. 
Sidder en edderkop fast med et ben kan den vælge at afkaste benet. Den gendanner det langsomt indefra, og ved næste hamskifte vil du kunne se fremskridt. 
Det kan anbefales, at man køber en opdrættet edderkop fremfor en vildfangen, da vildfangne eksemplarer ofte kan være inficeret med bl.a. rundorme og andre parasitter. 

Vil du vide mere 
Exotiske Insekter 

 

Webdesign: BUCHS AS