undulat.jpg

Kanin

Kaninen (Oryctolagus cuniculus) findes vildtlevende i Sønderjylland, men er mest almindelig som familiedyr. 

Kaninen er ikke en ægte gnaver, men er det, der kaldes en pseudodrøvtygger, hvilket betyder, at kaniner spiser deres natafføring 

Sociale behov/floksammensætning 
Kaniner er selskabelige dyr, der lever i flok. Dette bør de også gøre i fangenskab. I flokken vil der være en rangorden for hanner og en rangorden for hunner. Hos hannerne er det den stærkeste han, der dominerer, hos hunnerne bliver unger af den dominerende hun også dominerende. I naturen har en kanin mulighed for at slippe væk, hvis der opstår gnidninger/stridigheder mellem de enkelte dyr. Det har de ikke, når de holdes under snævre forhold i bur eller mindre indhegninger. 
Man kan dog normalt lade kuldsøskende af hunkøn blive sammen som voksne og danne flok. Der kan komme slåskampe i hunnernes brunstperiode, men det er normalt ikke alvorligt. Derimod kan det nogle gange give problemer at sætte voksne hunner sammen, når de ikke kender hinanden. Derfor skal man nøje overvåge kaniner, der lige er sat sammen. I enkelte tilfælde vil der være dyr, der er særlig aggressive, og som har svært ved at gå sammen med andre kaniner. Disse dyr må man fjerne fra flokken. 

En han og en hun vil uden problemer kunne holdes sammen. Men medmindre man gerne vil have mange unger, bliver man nødt til at kastrere hannen. Har man han og hun sammen, skal man være opmærksom på, at hunnen er drægtig i ca. 30 dage, og hannen parrer hende samme dag, som hun foler, dvs. at der ca. 30 dage efter igen er et kuld unger! 

Vil man holde flere hanner sammen, efter de er blevet kønsmod-ne, skal de være kastreret. Dette gælder også selvom de er kuld-søskende. Hannerne bliver kønsmodne i 4-måneders-alderen og vil herefter slet ikke kunne holdes sammen; de vil slås, og den mest dominerende han vil kunne tilføje alvorlige skader og sågar kunne dræbe den anden. 
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der er plads nok i buret til, at de enkelte dyr kan komme lidt væk fra hinanden, ligesom der skal være gode skjulesteder, hvor en kanin kan gemme sig for en mere aggressiv flokkammerat. 

Er det på grund af ens pladsforhold umuligt at have et bur, som er stort nok til, at dyrene kan komme væk fra hinanden (gode skjulesteder), kan man evt. tilgodese dyrenes behov for samvær med artsfæller ved at have et dobbeltbur med tråd imellem, så dyrene kan se, lugte og berøre hinanden uden at risikere at kunne skade hinanden. Dette bur kan kaninerne så opholde sig i, når man ikke har mulighed for at have dem under opsyn. 

Fodring 
Som basisfoder kan man bruge såkaldte kaninpiller eller en god kaninblanding fra dyrehandlen. Derudover skal kaniner altid have adgang til halm og hø af en god kvalitet. Om sommeren skal kaniner fodres med tilskud af grønt, f.eks. masser af græs og mælkebøtter, husk det skal være plukket i områder, hvor der ikke sprøjtes med ukrudtsmidler. Det må frarådes at bruge det såkaldte Gnaverguf andet end som slik i meget begrænset mængde. Indholdet af solsikkefrø, johannesbrød m.m. giver for meget fedtstof og vil ofte medføre »løs mave«, dvs. klistret og fedtet afføring. 

Kaninen trives med et alsidigt foder, så ud over piller, hø og halm kan man fodre kaninerne med følgende: 
Gulerødder, kålrabi, julesalat, bladselleri, grønkål, jordskokker, æbler, pærer, persille, dild, løvstikke, hjulkrone, mælkebøtte og spæde brændenælder (alle helst usprøjtede/økologiske). 
I meget begrænsede mængder kan der fodres med: Salat, kinakål, blomkål, hvidkål og solsikkefrø. 
Kaninen skal altid have grene fra frugttræer (dog ikke stenfrugttræer), bøg, pil og grantræer. Vær sikker på, at træerne ikke er sprøjtede. Grene vil være en god aktivering, da kaniner holder meget af at gnave. En stump tørt franskbrød dagligt er en stor nydelse for kaniner og giver også en god beskæftigelse. 

Kaninerne skal fortrinsvis fodres med grøntsager, frugt gives som et tilskud, fordi store mængder frugt giver fede kaniner. Pas på med for drastiske foderskift, især hvis man går fra tørre til våde foderemner, da det kan fremprovokere diarré, specielt overgangen til mange mælkebøtter og græs gøres forsigtigt. 
Kaniner skal altid have adgang til rent vand (skiftes dagligt). 

Burindretning 
Kaniner holdes bedst udendørs. Kaniner i naturen er tilpasset et liv, hvor de skal kunne tåle kulde, derimod tåler kaniner dårligt høje temperaturer. Temperaturer på over 27° C kan give kaninen hedeslag, placér derfor aldrig et kaninbur i direkte sol! Herudover tåler kaniner ikke træk og våde omgivelser, men de kan godt klare frostgrader, bare buret er indrettet til det. 

Et udendørs bur til to kaniner skal være mindst 140 x 70 cm. Højden på buret skal være således, at kaninen uden problemer kan sidde oprejst på bagbenene, hvilket vil sige minimum 50-90 cm, afhængigt af kaninens størrelse. Bunden i buret bør være af et materiale, der kan rengøres uden besvær – også for urin. Man kan evt. male bunden og lidt op ad siderne med silolak, som gør tæt for gennemsivning. Buret bygges op med 3 lukkede sider og en forside af 2/3 net og 1/3 lukket, så undgår man træk, samt skaber læ for evt. slagregn og fygesne. Taget skal være skråt, så regnvand kan løbe af. Buret bør stå på ben og helst op ad en bygning. Af hensyn til rengøring bør hele forsiden af tråd kunne åbnes. Byg eventuelt en løbegård uden om buret, så dyrene selv kan bestemme, om de vil være ude eller inde. 

Husk at kaniner kan grave, så der skal enten være fliser eller minktråd i bunden af løbegården. 
Til indendørs brug skal et bur til to kaniner være minimum 100 x 50 cm og 40 cm i højden, gerne samme størrelse som anbefalet ved udendørs bure. Selvom der kun holdes én kanin, må buret aldrig være mindre end ca. 80 x 50 cm, 40 cm i højden. Hvis man vælger et bur med mindre mål end anbefalet til udendørs brug, er det især vigtigt, at kaninen får mulighed for motion uden for buret mange timer om dagen! 

Holder man flere kaniner end nævnt sammen, skal de selvfølgelig have mere plads. Man kan evt. sætte flere bure sammen og forbinde dem med hinanden via åbninger i endevæggene. 
Færdes kaninerne frit indendørs i hus eller lejlighed, så skal man tænke på, at de gnaver i alt. Elektriske ledninger er guf for en kanin, men dødsensfarlige. 

Buret indrettes med et tykt bundlag af spåner, og der fyldes godt op i den ene halvdel af buret med halm til reden. Velegnede alternativer til høvlspåner og halm/hø som bundlag fås i form af f.eks. "Gnavz"-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt fremstillet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Dette opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvl-spåner og halm kan give. Herudover skal kaninen hele tiden have adgang til frisk hø. Evt. kan man give kaninen en "redekasse". 

Rengøring 
Hver dag fjernes foderrester. Der skiftes vand. Hvis buret er stort nok til, at kaninen "udnævner" et hjørne til toilet, renses dette hjørne et par gange om ugen for gødning og savspåner, der er vådt af urin. 
Én gang ugentligt renses buret helt i bund. Alt bundmateriale (savspåner/"Gnavz", hø og halm) fjernes og smides ud. Hvis det er nødvendigt, vaskes burets bund (evt. blot et hjørne). Når buret er tørt, dækkes bunden igen af et tykt lag spåner/"Gnavz", og der laves en rede af masser af halm og hø. 

Håndtering 
Når man løfter en kanin, tager man fat i skindet i kaninens nakke, løfter og støtter med en hånd under kaninens bagparti, samtidig med at man holder den ind til kroppen. Kaniner må aldrig løftes/bæres rundt udelukkende i nakkeskindet eller på nogen måde løftes ved ørerne. Når man skal sætte kaninen ned, skal det gøres roligt, og på en ikke for glat overflade, så kaninen ikke snubler/skrider. 
Når ungerne er så store, at de forlader reden og begiver sig rundt i buret, skal de håndteres dagligt for at blive tamme. 

Aktivering 
Kaninerne bør tit luftes under opsyn i sandkasse/løbegård eller evt. komme ud på gåture i en sele. 
Herudover skal man give kaninen gnavegrene, blade o.l. 

Livsforløb/formering 
Kaniner lever gennemsnitligt 5-6 år, men kan blive op til 10 år. Kønsmodning indtræder i alderen 3-6 måneder, de små racer bliver normalt tidligere kønsmodne end de større racer. 
Drægtighedsperioden er på ca. 30 dage, og hunkaninen føder herefter gennemsnitligt 5-6 unger, men der kan godt være op til 12 unger i et enkelt kuld! Kaninen yngler meget let, så man skal tænke sig godt om, før man sætter hun og han sammen. 

Sundhed/sygdom 
Hvis man har sin kanin indendørs, er det vigtigt, man sørger for, den ikke får det for varmt. 
Som andre gnavere er kaninen følsom over for træk/kulde, og den kan derfor udvikle luftvejssygdomme, f.eks. lungebetændelse og »kaninsnue«, som kan være dødelige. Hvis kaninen nyser meget, har flåd fra næse eller øjne eller trækker vejret besværet, søg da straks dyrlæge. 

Kaniners tænder er rodåbne, dvs. deres tænder vokser gennem hele livet. Slides disse ikke korrekt og tilstrækkeligt, kan det resultere i forvoksede tænder, der skal behandles hos dyrlægen. Rigeligt med velegnet gnavemateriale (se Fodring) hjælper med til at sikre et tilstrækkeligt slid på tænderne. 

Vil du vide mere: 
Danmarks Kaninavlerforening og Kælekaninklubben Stampe 

 

Webdesign: BUCHS AS