underside-topfoto-placeholder3.jpg

Rødøret terrapin

Det er ikke længere tilladt at importere rødøret terrapin til EU, men det er fuldt ud legalt at holde og forhandle dem i Danmark. 

I stedet ser vi, at andre arter af amerikanske terrapiner bliver importeret, og de skal generelt holdes på samme måde. Det kan f.eks. være: Guldskildpadder (Chrysemys picta) Landkortskildpadder (Graptemys) og Floridaterrapiner (Pseudemys floridana) 

Sociale behov/floksammensætning 
Det latinske navn for rødøret terrapin er Trachemys scripta elegans, men der er flere andre underarter af Trachemys scripta i handelen i Dk. Den lever i det sydlige USA, hvor den opdrættes på store farme i Louisiana. 

Når man køber rødørede terrapiner og andre sumpskildpadder hos en dyrehandel, vil man ofte kun få tilbudt unger, der er meget mindre end de voksne. Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at de bliver store og pladskrævende, ligesom pasningen vil tage megen tid. Køb derfor kun de små skildpadder, hvis man også kan holde dem forsvarligt, når de bliver voksne! 
Rødøret terrapin behøver ikke nødvendigvis være svære at holde, men man skal være klar over, at den bliver stor og kan være besværlig at holde. 

Ungerne er blot på størrelse med en femkrone, men som voksne bliver hunnerne over 30 cm og hannerne ca. 20 cm.. Der er altså en stor størrelsesforskel på de to køn. Desuden har den voksne han en meget længere og kraftigere hale end hunnen, og han har meget lange kløer på forbenene. Kløerne på forbenene bruger han til kurmageriet. 

Rødøret terrapin er overvejende et socialt dyr, skønt den ikke er tæt knyttet til en decideret flok eller gruppe. Dvs. det er bedst at holde flere rødørede terrapiner sammen. Hvis man holder både hanner og hunner sammen, kan man også være heldig, at de parrer sig og lægger æg. Hannerne kan dog være voldsomme over for hunnerne i parringstiden, hvorfor man skal holde øje med, at det ikke kommer til voldsomme biderier. Sæt ikke for mange hanner sammen, for at undgå territorial aggression. 

Fodring 
Denne sumpskildpadde er overvejende kødæder. Det er bedst og mest naturligt at fodre med hele smådyr som f.eks. regnorme, vandsnegle, blåmuslinger, rejer, bænkebidere, vandinsekter, kæmpemelorme og småfisk. Man kan også fodre med stykker af hele fladfisk (de er magre); det er vigtigt, at skildpadderne også får fiskenes ben og indvolde, som indeholder mange vitaminer og mineraler. Små tørfisk er gode og lette at fodre med.. Lidt rå lever og hjerte er også sundt. 

I naturen æder rødøret terrapin mange vandplanter, især ved fødeknaphed. I fangenskab vil det også være en god idé at give diverse bladmaterialer; mælkebøtter er særligt velegnede, fordi de er meget rige på kalk. 
Skildpaddeunger fodres dagligt, hvorimod voksne terrapiner kan fodres et par gange om ugen (evt. med små godbidder på de andre dage). 

Krybdyr kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke udsættes for solens lys eller for kunstigt ultraviolet lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan gennemtrænge glas. D3- vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt. Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. Kort kan det siges, at der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Derudover har foderets indhold af A-vitamin betydning for at huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin. Da rødøret terrapin kun spiser under vandet, kan det være svært at undgå, at vitaminerne flyder ud i vandet. Her kan man stoppe vitaminer og mineraler ind i døde melorme eller regnorme, som skildpadderne vil æde uden tøven. 

Terrarie-indretning 
Rødøret terrapin er en sumpskildpadde, der tilbringer en stor del af tiden i vandet. Den er en dygtig 
svømmer. Derfor skal den have så meget vand at svømme i som muligt! Det er også vigtigt, at den kan komme op på land for at sole sig. Man indretter et akvaterrarium med både vand og land til rådighed (akva betyder vand på latin, og terra betyder land). 

Det er nok lettest at bruge et stort akvarium til skildpadderne. De må ikke kunne kravle ud over kanten, når der er fyldt vand i. Anbring gerne nogle større sten og akvarierødder i vandet. Temperaturen i terrariet bør have et spænd fra ca. 20–50° C fordelt over terrariets areal, således dyrene altid kan finde en plads med en passende temperatur for dem. Brug altid et termometer til at tjekke, at terrariets temperatur har denne spændvidde. Med et akvarievarmelegeme holdes vandtemperaturen på ca. 24° C. Brug groft akvariegrus som bundlag. 

Da terrapiner er gode svømmere, kræver de meget vand at svømme i. Til unger vil et akvarium på 30-50 liter være tilstrækkeligt. Men skildpadderne vokser hurtigt og skal så have et rigtigt stort akvarium, 500 liter er et minimum for voksne! 

En god måde at lave en landdel på er at klemme et krumt stykke korkbark ind mellem ruderne i den ene ende af akvariet. Hvis det buer lidt, vil der dannes en luftlomme, hvor skildpadderne kan snappe lidt luft. Så drukner de ikke, hvis de forvilder sig op under korken! I naturen vil man se, at sumpskildpadder kravler op på grene, der ligger i vandet, for at sole sig og lade sig gennembage! Det er en vigtig måde for dem at opnå en høj kropstemperatur. Det skal vi også give dem mulighed for i fangenskab. Oven over korkbarken anbringes en varmelampe i form af presglaspære (spotlight) på 40-75 watt, som gør den lille landdel dejligt varm. Når skildpadderne får det for varmt, vil de lade sig plumpe ned i vandet igen. Men placér lampen ca. 20 cm over korken, så dyrene ikke kan brænde sig på lampen. 

Hvis man har en lille dam i haven, kan man sætte de rødørede terrapiner derud om sommeren, hvis der jævnligt er sol. Men det er meget vigtigt, at de ikke kan stikke af. En stensætning rundt om dammen vil sjældent være nok, da de er rene udbryderkonger! I stedet kan man f.eks. sikre stedet med en indhegning af eternitplader eller lignende. Det er også afgørende, at man kan overskue dammen og kan have tilsyn med skildpadderne. Et udendørs ophold er vældig sundt for skildpadderne. De får masser af ufiltreret sollys, så de kan danne D3-vitamin. Som et supplement vil de også selv kunne fange små vanddyr, ligesom en havedam i reglen vil give dem mere vand at svømme i. 

Rengøring 
Sumpskildpadder æder meget og sviner derfor hurtigt vandet til, hvilket lugter ubehageligt og er uhygiejnisk. Medvirkende til dette er, at rødørede terrapiner bliver meget store (op til 25 cm. i skjoldlængde) og faktisk kan splitte både foder og andre ting ad med forbenene. Man gør klogt i at bruge et stærkt og effektivt akvariefilter til at rense vandet, gerne sammen med et bundfilter. En god vandcirkulation og iltning af vandet fremmer også den biologiske nedbrydning af affaldsstofferne. Voksne terrapiner kan fodres i et lille plasticbadekar med en ret høj vandtemperatur på omkring 28 °C (de skal jo ikke fodres så ofte). Selve fodringen vil ofte snavse vandet, ligesom der efter nogle timer vil komme afføring i vandet i badekaret. 

Hvis skildpaddeskjoldet bliver grumset eller fedtet, kan man skrubbe det med en neglebørste. Men hvis der er godt med lys i akvaterrariet, vil der tit gro alger på rygskjoldet. De er helt naturlige og skader ikke skildpadden. 
Man skal vide, at skildpadder i lighed med mange andre af vores husdyr ofte indeholder salmonella-bakterier. Det er derfor vigtigt, at man vasker sine hænder, når man har håndteret dyrene. 

Håndtering 
Krybdyr er ikke familiedyr. De vil helst være i fred og ro i deres terrarium, hvor man så kan kigge på dem. Hvis man skal flytte dyrene eller skal undersøge dem, kan man naturligvis godt håndtere dem forsigtigt. 
Små børn bør ikke håndtere skildpadder alene; dels kan de stresse dem, og dels kan skildpadderne finde på at bide. Skildpaddeunger bider ikke hårdt, men de voksne er stærke og kan bide hårdt. 

Aktivering 
Hvis man holder en lille gruppe af rødørede terrapiner i et stort akvaterrarium med gode svømmemuligheder, vil dyrene i reglen kunne holde sig selv aktiveret. Man kan anbringe nogle akvarierødder og større sten i vandet, men de må ikke hindre skildpaddernes svømmeaktiviteter. At fodre skildpadderne med små levende vanddyr er sundt for dem. Udover at smådyrene kan indeholde nyttige stoffer, bidrager de også til at holde skildpadderne beskæftiget med at snuppe dem. En stor portion dafnier eller myggelarver er glimrende til sultne skildpadder, men det kan kun blive et supplement til deres foder! 

Livsforløb/formering 
Bliver kønsmoden i en alder af 5 år, og kan leve i op til 30 år. 

Sundhed/sygdom 
Hos alle krybdyr er nedsat eller ophørt ædelyst, rødme og/eller belægning i munden, hævede eller lukkede øjne, besværet vejrtrækning og problemer med hudskiftet tegn på A-vitaminmangel. Ubehandlet vil det føre til at dyret enten sulter ihjel eller får dødelige følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse og hudbetændelse. 

Hos sumpskildpadder vil det første symptom på A-vitaminmangel ofte være, at øjenlågene hæver, så dyret til sidst ikke kan åbne øjnene. 
For lidt D3-vitamin og/eller forkert balance mellem kalk og fosfor bevirker, at knoglerne udvikler sig forkert og bliver bløde eller nemt knækker. Selvom dette ikke nødvendigvis er dødeligt, vil dyrenes livskvalitet voldsomt nedsættes, og i visse tilfælde kan kæbeknoglerne blive så påvirkede, at dyret ikke kan spise. 

Hos skildpadder ses ved D3-vitaminmangel, at skjoldet bliver blødt og gummiagtigt, samt får et bulet eller kegleformet udseende. 

De ovenstående sygdomme kræver, at dyret både tages under akut behandling af en krybdyrkyndig dyrlæge, og at der sker en omlægning af dyrets kost. 

Vil du vide mere: 
Nordisk Herpetologisk Forening

Webdesign: BUCHS AS