Pragtfinker

Pragtfinkerne (familien Estrildidae) er en gruppe på ca. 120 forskellige arter af farvestrålende små fugle fra Afrika, Australien og de varmere dele af Asien. 

Gruppen hører til spurvefuglene (orden: Passeriformes ). Der opdrættes mange pragtfinkearter, nogle af dem, man ofte finder i handelen herhjemme, er f.eks. zebrafinke (Taenopygia guttata), risfugl (Padda oryzivora) og kulturfuglen mågefinke (Lonchura striata domestica). Dette er en generel pasningsvejledning til pragtfinker, men man skal altid tjekke, hvilke specielle krav der findes til pasning af ens pragtfinkeart 

Sociale behov/floksammensætning 
Det må altid frarådes at anskaffe sig en vildfangen fugl af flere grunde. Vildfangne fugle kan være indfanget og transporteret under dyreværnsmæssigt kritisable omstændigheder og kan være smittede med forskellige indre og ydre parasitter. Disse fugle er i sagens natur ikke vant til at leve i bur og vil have sværere ved at trives i fangenskab, bl.a. vil det være langt sværere at vænne dem til kontakt med mennesker end fugle opdrættet i fangenskab. 
Finker er yderst sociale dyr og skal derfor altid holdes parvis. 

De kan godt holdes som et enkelt par, men egner sig også godt i en blandet samling med finkepar af flere arter i samme bur/voliere, hvor de kan have glæde af hinandens selskab. Hold øje med, om alle fuglene kan sammen, ellers skal man selvfølgelig skille dem ad. 
Har man par af flere pragtfinkearter (der kan enes) sammen, vil fuglene være mere livlige og dermed spændende at iagttage. 

Fodring 
Det er ikke nødvendigt at bruge grus/grit som bundlag i buret til stuefugle, men til mindre papegøjer såsom undulater og spurvefugle som f.eks. kanariefugle og pragtfinker kan man give en smule grit én gang ugentligt. Brug helst organisk/opløseligt/kalkholdigt grit i form af sepiaskaller og østersskaller (varmebehandlede strandskaller, fås i dyrehandler), der ikke giver risiko for forstoppelse og kan virke som kalktilskud, samtidig med at det giver en sund aktivering af fuglene, når de bearbejder skallerne. Østersskallerne må gerne være tilsat lidt trækul, der i små, kontrollerede mængder kan gavne fordøjelsen. En kalkblok er også velegnet som kilde til kalktilskud. 

Pragtfinker er små dyr, der hurtigt kan sulte, og skal derfor altid have adgang til frisk foder hele døgnet rundt. 
Som grundkost kan man give »trope­fugleblanding« (en speciel type frøblanding). 
Suppler med grønt (se nedenfor). 
I de senere år er det hos nogle dyrehandler blevet muligt at købe færdiglavet pelleteret foder (foder i pilleform) til brug som supplerende grundkost til pragtfinker. 
Såfremt man fodrer med pelleteret foder, vil den rette vægtmæssige balance mellem fodergrupperne være: Ca. 30 % frøblanding, 40 % frugt og grønt og 30 % pillefoder. 

Af grønt kan man give usprøjtet/økologisk agurk, salatblade, mælkebøtteblade og fuglegræs. Mælkebøtte og fuglegræs findes som »ukrudt« i haver og ved grøftekanten. Husk kun at plukke dem, hvor du er sikker på, der ikke er meget bilos og ikke er blevet sprøjtet med ukrudtsmidler. Alternativt kan man give »kattegræs« (fås i dyrehandler). 

Bland aldrig vådt foder som frugt og grøntsager med tørt foder som frø, pelleteret foder osv., for hvis det tørre foder begynder at mugne (og det gør det hurtigt, hvis det bliver fugtigt), kan det være meget giftigt for fuglen at spise. Fodr derfor med frø, frugt/grønt og evt. pelleteret foder i tre separate skåle. Skålen med tropefugleblanding blæses ren for tomme frøskaller (gøres udendørs) og fyldes op med nye frø dagligt. 
Frø bør altid opbevares i pakker/poser af papir, da indpakning i plast kan medføre, at frøene mister næringsværdi. Samtidig risikerer man at lukke fugt ind til frøene, så der kan dannes mug/svampesporer. 

Én gang om ugen gives et par dråber torskelevertran i foderblandingen. Levertran er rigt på vitamin D, der hjælper fuglene med optagelse af kalk (som skal bruges til knogler, ved æglægning mv.). 
Pragtfinker bør tilbydes lidt proteintilskud, f.eks. i form af æggefoder, der består af sammenblandet hårdkogt æg og rasp, halvt af hvert. Blandingen indeholder vigtige vitaminer og proteiner, der også gør denne blanding velegnet til opmadning af unger. Giv en spiseskefuld af blandingen én gang om ugen sammen med grundfoderet. Æggefoderet kan også købes i en dyrehandel. Man kan også prøve at tilbyde proteintilskud i form af melorme, som visse pragtfuglearter er glade for at spise. 
Rent drikkevand gives dagligt i en skål eller drikkekar, evt. via et pumpeglas, da vandet ikke bliver så hurtigt beskidt i disse. 

Burindretning 
Ét pragtfinkepar har behov for et bur på mindst ca. 60 x 30 x 55 cm (længde x bredde x højde), men helst større, hvis du har plads til det. 
Jo større bur finkerne har, jo bedre kan man se dem udfolde deres sociale liv og adfærdsmønstre, og en rigtig flyvevoliere er derfor bestemt at foretrække. Jo flere finker, jo større bur kræves der selvfølgelig. 

Ovennævnte burstørrelse er dog kun forsvarlig, hvis fuglene får en daglig flyvetur uden for buret! Pragtfinker er gode flyvere, der har brug for at få rørt vingerne dagligt. Brug altid firkantede bure, ikke runde. Runde/buede bure kan forvirre og stresse fuglene. 
Som bundlag i en voliere: Man kan bruge barkflis (fås i dyrehandler), der har den fordel, at barkstykkerne er store nok til, at fuglene ikke finder på at sluge dem, samtidig med at selve materialet har en desinficerende effekt. Alternativt til dette kan man bruge »Gnavz«-flager, som er et ikke-støvende naturprodukt fremstillet af plantefibre og tang, eller spånpiller/»strø« (kan købes i dyrehandler). Man skal dog altid holde øje med, om ens fugle ynder at spise af bundlaget, i så fald bør man skifte bundlagstype. 

Som bundlag i et bur: Her kan man bruge småt barkflis. Bruger man grit/grus som bundlag i buret, skal det være en varmebehandlet type med stor kornstørrelse, gerne tilsat trækul, som kan købes i dyrehandler. 
Bruger man sandpapir, skal det aldrig bruges alene som bundlag i buret, og man bør købe en variant fremstillet til fugle, som ikke indeholder skadelige stoffer såsom lim (købes i dyrehandler). 
Det er vigtigt med mange siddepinde til fuglene. Udskift de runde siddepinde, der følger med buret, til naturgrene af forskellig tykkelse. Derved slider pragtfinken bedre sine kløer på en naturlig måde, så de ikke behøver at blive klippet. Siddepindene skal udskiftes med jævne mellemrum. Grenene skal være så tykke, at fuglenes tæer kun kan nå ¾ rundt om grenen. Brug grene fra usprøjtede frugttræer. Grene fra hassel, bøg, ask, pil, poppel og ahorn m.fl. kan også bruges. Lad bark, kviste, blade og knopper blive på, fuglene er vilde med at pille i dem. 

Der skal også være mindst én kurverede pr. par – og helst altid mindst en kurverede mere end antallet af finkepar. Én kurverede pr. finkepar anbringes så højt som muligt i ét af burets hjørner. Som redemateriale gives kokostrevler (købes i dyrehandler). 
Stil aldrig foderskåle mv. ind under siddegrenene, da fuglene så kan få afføring ned i skålene. 
Pragtfinker elsker at bade, så køb et fuglebadekar til ophængning i den åbne burlåge, eller sæt en underskål i bunden af buret med vand op til ca. 2 cm’s højde. 
Buret skal altid stå hævet over jorden, så man undgår træk, samt ikke for koldt og ikke i direkte sollys. 

Rengøring 
Tomme frøskaller pustes væk fra frøskålen dagligt (gøres udendørs), så finkerne kan finde de hele frø. Vandet skiftes, og skålen/drikkeflasken vaskes dagligt. Rester af pelleteret foder fjernes dagligt, da det ellers kan udvikle mug. Grønt udskiftes hver dag. Hold altid frø, pelleteret foder og vådt foder som grønt adskilt, da både frø og pelleteret foder hurtigt vil mugne, hvis de bliver fugtige, og derved kan de blive meget giftige for fuglen at spise. Uspiste rester af proteintilskud fjernes, dagen efter det er blevet sat ind i buret. 

Frøskaller, ekskrementer og eventuelle løse fjer i burets bund støvsuges op dagligt eller mindst 2 gange om ugen. Fordelen ved en let daglig rengøring er, at der er færre fjer- og støvpartikler i værelset, hvor buret står. Det øger også ens egen trivsel. 
Hele bundlaget udskiftes én gang om ugen. Hvis barkflis bliver meget fugtig/våd, kan der komme svampesporer, og i så fald skal bundlaget skiftes med det samme, og buret rengøres i bund. 
»Gnavz« er god til at suge fugt og bør ikke udvikle mug, såfremt det skiftes ugentligt. 

Håndtering 
Pragtfinker holdes normalt ikke som fugle, man tager ud og kæler med, da de ikke har gode forudsætninger for at blive håndtamme og derfor kan opleve håndtering som stressende. Men man kan nyde deres sjove adfærd og flotte farver. 
Man kan lære dem at komme ned til en skål med særligt lækre godbidder. 
Er det nødvendigt at indfange en pragtfinke, der er undsluppet, eller som skal flyttes til et andet bur, så tag den forsigtigt med hånden uden at klemme for hårdt. Fuglene fylder ikke meget i en hånd og skal håndteres med stor forsigtighed. 

Aktivering 
Motion er et vigtigt aktiveringsmiddel for pragtfinker. Giv derfor fuglene en daglig flyvetur uden for buret, så de kan få lov at strække vingerne rigtigt ud – især hvis buret er lille, er dette en nødvendighed. Husk at lukke alle døre og vinduer og fjerne det, der kan være farligt for fuglene. Store ruder bør være dækket af tynde gardiner el. lignende, når fuglene er ude af buret, da de ellers vil kunne komme til at flyve mod ruderne med slemme skader til følge. 
Der skal altid være kurvereder og siddepinde til rådighed for fuglene. 

Livsforløb/formering 
Zebrafinker, mågefinker og andre pragtfinker er forholdsvis lette at få til at yngle, og det er spændende at opleve deres familieliv. 
En zebrafinke eller mågefinke bliver gennemsnitligt ca. 5 år gammel, men kan godt blive helt op til 10 år gammel. 
Zebrafinker er kønsmodne, når de er ca. 6 måneder gamle. Hunnen lægger normalt 5-6 æg, som klækkes efter ca. 12 dage. Forældrene passer og fodrer ungerne, indtil ungerne er ca. 5 uger gamle. 

Sundhed/sygdom 
Pragtfinker får ligesom så mange andre små fugle let luftvejsinfektioner, såsom bronchitis og lungebetændelse, og skal derfor beskyttes mod træk/kulde. 
Undgå at stille buret for varmt eller i direkte sollys, f.eks. bag en solbeskinnet rude, da det kan medføre hedeslag. 
Husk altid at give dine finker et afbalanceret foder for deres generelle sundhed (se »Fodring«). 
Tyndskallede æg skyldes altid for dårlig fodring. 

Vil du vide mere: 
Landsorganisationen Danske Fugleforeninger