Russisk landskildpadde

Der findes mange slags skildpadder. Både hav-, sump- og landskildpadder. Den russiske landskildpadde var tidligere almindelig som familiedyr, men er i dag en truet dyreart. 

Sociale behov/floksammensætning 
Når du køber en russisk landskildpadde, er det vigtigt at sikre sig, at der er tale om et fangenskabsopdrættet (mindst 2. generations-opdræt) eksemplar. Vildfangne dyr vil ofte være svækkede pga. dårlige forhold under indfangning og transport. De kan desuden være angrebet af parasitter/indvoldsorm og vil samtidig være sværere at gøre omgængelige end fangenskabsopdrættede dyr. 

Russisk landskildpadde er et socialt dyr, og skal holdes i selskab med andre artsfæller. Gruppen sammensættes af flere hunner og ikke-kønsmodne hanner (for at forhindre overdreven aggression). En enkelt kønsmoden han kan gå med denne flok. I nogle tilfælde eller i visse perioder kan det dog være bedst at tage hannerne ud af flokken, så hunnerne kan få fred, idet den seksuelle aktivitet hos hannerne er høj! 

Russisk landskildpadde har en meget stor udbredelse i Centralasien fra regionerne syd og øst for det Kaspiske Hav, østpå gennem Kasakhstan og helt over til det nordvestligste Kina. Mod syd når den ned til det nordlige og østlige Iran, hele Afghanistan og det nordlige og nordvestlige Pakistan. 

Levestedet for russisk landskildpadde er typisk de kæmpestore centralasiatiske stepper eller halvørkener. Den er i den forbindelse ikke særligt krævende og kan også findes i meget spredt og tør træbevoksning, i åbent buskads, sten- og sandørkener og i bjerge, der ikke er alt for stejle. Dens levesteder er mere tørsvedne, barske og ugæstfri end f.eks. græsk landskildpaddes. 

Fodring 
Landskildpadder æder langt overvejende vegetabilsk foder. 
Du bør i størst muligt omfang fodre med forskellige urter og ukrudt fra haver, enge og grøftekanter, men pas på, at de ikke er sprøjtede med pesticider! Det bedste er mælkebøtter (også blomsterne). Desuden kan vi fremhæve svinemælk, hyrdetaske, skvalderkål, fuglegræs, kløver, tvetand, burresnerre m.fl. 
Derudover kan du fodre med grøntsager der indeholder meget stivelse/fiber som kartofler, kål, gulerødder og andre rodfrugter. 

Tilskud af blød, moden frugt, dog kun i meget begrænset omfang pga. det store kulhydratindhold, der feder og manglende kalk. 
Krybdyr kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke udsættes for solens lys eller for kunstigt ultraviolet lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan gennemtrænge glas. D3- vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt. Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. Kort kan det siges, at der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Derudover har foderets indhold af A-vitamin betydning for at huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin. 
Giv evt. skildpadderne kalksten eller lidt sepiaskal, som de kan gnave i. 

Foderet skæres så lidt ud som muligt, f.eks. tilbydes mælkebøtter og andre urter i hel stand. 
Du kan fodre voksne landskildpadder hver eller hver anden dag. Det er vigtigt, at du ud fra ovenstående foderemner fodrer så afvekslende som muligt. 
Fodr aldrig med meget vandholdige grøntsager som tomat og agurk, mælkeprodukter samt meget fedende frugter. 

Vask altid alt foder, så det er frit for f.eks. sprøjtemidler. 
Landskildpadder lever normalt i meget foderfattige områder, og er derfor tilpasset en høj udnyttelse af foderet. Skildpadderne bliver derfor meget let "overfodret"/for godt fodret, pas især på ved opfodring af unge individer. 
Tilbyd altid rent drikkevand. 

Terrarie-indretning 
Buret skal være stort og fladt, minimum 1 m² til et eksemplar eller et par, meget gerne større, og med en 30 cm. høj kant. Bundlaget skal bestå af en blanding af grus og træflis, i forholdet 1:1 og 10 cm dybt. 
Temperaturen i terrariet bør have et spænd fra ca. 20–50° C fordelt over terrariets areal, således dyrene altid kan finde en plads med en passende temperatur for dem. Brug altid et termometer til at tjekke, at terrariets temperatur har denne spændvidde. 

I buret skal der være varmepladser, f.eks. flade sten. Høj lys-intensitet, enten i form af en kraftig kunstig belysning (gerne lysstofrør) eller naturligt sollys. Desuden varmelamper oven for varmepladserne. Giv skildpadderne ultraviolet bestråling i en mængde, afstand og varighed, der passer med brugsanvisningen for lampen. 
Vandskål og flere skjulesteder, i form af trærødder, tørrede blade, hø o.lign. 

Rengøring 
Fjern dagligt gamle foderrester samt synlige ekskrementer, sæt planter og andet, som skildpadderne måtte have rodet op, på plads. Fyld op med nye materialer til skjulesteder, som blade o.lign., et par gange om ugen. 
Én gang ugentligt rengøres buret i bund, bundmateriale og evt. snavset skjulestedsmateriale skiftes ud. Vask evt. buret af med sæbevand/desinficerende midler. 

Håndtering 
Skildpadder er ikke et familiedyr og skal derfor ikke håndteres mere end højst nødvendigt; det stresser dem. De må aldrig tabes eller vendes om. Ligger skildpadden på ryggen i længere perioder, kan der opstå problemer med tarmsystemet (tarmslyng) og med vejrtrækningen (lungerne). Og da en skildpadde ikke kan give efter i benene når den lander, kan den nemt brække ryggen og benene, hvis den tabes. 

Aktivering 
Fodres med så helt foder som muligt. Giv gerne skildpadderne ekstra udfordringer ved f.eks. at anbringe foderet, hvor det er lidt besværligt at få fat i. Men det er vigtigt, at det ikke kun bliver de stærkeste og største skildpadder, der herved kan få noget at æde! Det kan også være nyttigt at ændre terrariets indretning i ny og næ. Det gør ikke noget, at dyrene skal forcere mindre forhindringer for at komme omkring i terrariet. 

Det er en god idé at give din russiske landskildpadde mulighed for at bade i et lavvandet bassin, den selv kan kravle op af. Vandstanden skal blot nå til nakkeskjoldet (den del, der sidder lige over nakken). 
Vil man holde skildpadderne ude i sommerhalvåret, skal man lave et udendørsanlæg, skildpadderne kan være i hele sommeren, således at de ikke skal skifte mellem ude- og inde-miljø hele tiden, det vil være alt for stressende for dyrene. Går dyrene ude i sommerhalvåret kan de udnytte solens UV-stråler. 
Der skal altid være mulighed for at søge skygge i udendørsanlægget. 

Livsforløb/formering 
Russisk landskildpadde kan blive op til 25-30 cm lang, og er kønsmoden efter 6-7 år. 

Sundhed/sygdom 
Skjulesteder i buret er vigtige, da stress og dermed nedsat livskvalitet ellers kan blive resultatet. 

Skildpadder skal have mulighed for naturligt at slide hornkæberne/næbbet. Det er derfor vigtigt at fodre med groft foder, ligesom kalksten eller sepiaskaller er gavnlige (se ovenfor). Ligeledes gælder det for kløerne, at disse skal slides naturligt, og underlaget i buret skal derfor være groft. Tjek at kløer og næb ikke vokser for lange. 
Landskildpadder tåler ikke træk. 

Skildpadden skal virke tung når man løfter den, men må ikke blive for tyk. En tyk skildpadde har fedtposer ved benene, især når disse er trukket ind. 

Hos alle krybdyr er nedsat eller ophørt ædelyst, rødme og/eller belægning i munden, hævede eller lukkede øjne, besværet vejrtrækning og problemer med hudskiftet tegn på A-vitaminmangel. Ubehandlet vil det føre til, at dyret enten sulter ihjel eller får dødelige følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse og hudbetændelse. 

Hos landskildpadder vil de første symptomer på A-vitaminmangel ofte være, at slimhinden i munden bliver rød og får belægninger. Dyret vil pga. smerter ikke længere spise. 
For lidt D3-vitamin og/eller forkert balance mellem kalk og fosfor bevirker, at knoglerne udvikler sig forkert og bliver bløde eller nemt knækker. Selvom dette ikke nødvendigvis er dødeligt, vil dyrenes livskvalitet voldsomt nedsættes, og i visse tilfælde kan kæbeknoglerne blive så påvirkede, at dyret ikke kan spise. 

Hos skildpadder ses ved D3-vitaminmangel at skjoldet bliver blødt og gummiagtigt, samt får et bulet eller kegleformet udseende. 

De ovenstående sygdomme kræver, at dyret både tages under akut behandling af en krybdyrkyndig dyrlæge, og at der sker en omlægning af dyrets kost. 

Vil du vide mere:
Nordisk Herpetologisk Forening