underside-topfoto-placeholder5.jpg

Ørkenrotte

Ørkenrotten (Meriones unguiculatus) er en lille gnaver, som oprindeligt stammer fra Østasien, hvor den lever i tørre, ørkenagtige steppeomgivelser. Den kaldes også for mongolsk gerbil.

Sociale behov/floksammensætning 
Ørkenrotter er meget sociale dyr, der i naturen lever i familiegrupper. Det er derfor vigtigt, at de holdes flere sammen for deres trivsels skyld. Ørkenrotter er meget territoriale, og der skal derfor tages visse forholdsregler, når man sætter sin gruppe/par sammen. 

Kuldsøskende eller unger, der sættes sammen, når de er maks. 6-8 uger gamle, fungerer fint sammen i grupper/par af hunner og evt. én han. 
Man bør ikke holde flere kønsmodne hanner sammen, især hvis der også er hunner til stede, da der så kan opstå slåskampe. Hvis man vil holde par sammensat af begge køn, kan hannen holdes sammen med hunnen og ungerne. Ørkenrotter har stærke pardannelser, og hannen deltager aktivt i yngelplejen. Sæt aldrig fremmede, voksne dyr sammen med en etableret gruppe, det kan medføre angreb på den nytilkomne. 
Ørkenrotter yngler meget nemt, og man får derfor hurtigt flere, hvis man holder hunner og hanner sammen. 

Fodring 
Som grundfoder gives korn- og frøblanding til gnavere. Suppler med gulerødder, salat, kål, æble m.m., gerne usprøjtet/økologisk. 
Ørkenrotterne elsker solsikkefrø, og hvis de har mulighed for det, vil de foretrække at spise disse, men solsikkefrø bør kun anvendes som »delikatesse«, da de er ret fedende. Desuden kan ørkenrotterne indimellem fodres med insekter, orme o.l. 
Selvom ørkenrotter ikke drikker meget, så længe de får tilstrækkeligt med saftigt grønt og frugt, skal de altid have adgang til en drikkeflaske med frisk vand. 

Burindretning 
Buret skal være flugtsikkert, gerne i form af et terrarium med åben top, og et netlåg hertil er at foretrække. En familiegruppe har brug for meget plads, et bur på f.eks. 180 cm x 180 cm med en højde på min. 40 cm er langt det bedste. Desværre kan man p.t. ikke købe egnede bure til ørkenrotter i denne størrelse, men ved at sætte flere bure sammen med rør eller sammenføjninger i endevæggene kan man skabe den nødvendige plads. 

Ørkenrotter graver underjordiske gange. Som bundmateriale kan anvendes 1/3 spåner, 1/3 muld, 1/3 sand plus masser af hø. Vil man bruge savsmuld, skal det være af den støvfrie slags, der kan købes i dyrehandler. Til understøttelse af gange bruges store rødder/grene. Ørkenrotterne bygger selv deres nye bolig. 
Bundlaget bør være min. 30 cm dybt, så dyrene kan grave gange. Herudover et sovehus, f.eks. en trækasse eller lerhule til hamster; de kan købes i dyrehandler. 
Der skal være en drikkeflaske med vand. 
Buret bør være udstyret med en elpære i den ene ende (ikke for varmt). Sæt pæren over netlåget, så dyrene ikke kan komme til den. Sørg for god ventilation i buret. 

Rengøring 
Man skal dagligt fjerne gamle foderrester samt vaske og genopfylde drikkeflasken med vand. Giv jævnligt nyt hø. 
Da ørkenrotterne ikke tisser ret meget, kommer buret ikke til at lugte, selvom man kun skifter det hver 14. dag. Bundlaget bør renses helt i bund hver 14. dag, og nye grene m.m. lægges ned. Pas ekstra på, hvis der er reder med unger, når du skifter buret. 

Håndtering 
Ørkenrotter tages op af buret i hul hånd. Luk ikke hånden om dyrene, og tag ikke fat i halen, da huden kan skalle af, hvorefter halestykket senere kan falde af. Pas på, dyrene ikke hopper ned, de kan komme til skade herved. Man ser dog nogle gange, typisk hos unger, at de ikke bryder sig om at sidde i hånden. I sådanne tilfælde skal man under håndtering holde helt inde ved haleroden på dyret, hvor det ikke vil beskadige halen/gøre ondt. 

Hvis ørkenrotten skal færdes uden for sit bur, skal det være under opsyn, og man skal sikre sig, at der ikke er ledninger eller andre farlige ting fremme, som den kan bide i eller komme til skade ved på andre måder. I dyrehandler kan man få en lille indhegning, der kan bruges som løbegård. 

Aktivering 
Vær opmærksom på, at ørkenrotter er meget aktive dyr og er vågne i perioder på nogle timer ad gangen både om dagen og natten. Ørkenrotter ynder at grave gange og gnave. Giv dem derfor friske gnavegrene, evt. af usprøjtede frugttræer og barkstykker. Tilstrækkeligt dybt bundlag (som beskrevet under Burindretning). Indret gerne buret med krukker og »rørsystemer« (kan fås i dyrehandlen), som ørkenrotterne kan udforske og gemme sig i. 
Fodr med insekter, f.eks. græshopper og melorme. 

Livsforløb/formering 
En ørkenrotte kan blive op til 3-5 år gammel. Den bliver typisk kønsmoden, når den er 7 uger gammel. Ønsker man at avle på hunnen, bør man dog vente, til hun er ca. 4-5 måneder gammel, før man lader hende blive drægtig, af hensyn til hendes vækst og helbred. Hunnen kan blive drægtig, indtil hun er ca. 2 år gammel. 
Hunnen er gennemsnitligt drægtig i 24-26 dage og føder normalt 4-6 unger, men der kan godt være helt op til 11 unger i et kuld. Ungerne skal ikke tages fra moder og søskende, før de er ca. 6 uger gamle, af hensyn til at opnå en normal udvikling (prægning). 

Sundhed/sygdom 
Som mange andre små gnavere kan ørkenrotten nemt få luftvejsinfektioner, i form af f.eks. snue, besværet vejrtrækning og evt. klikkende lyde ved vejrtrækning. Særligt udsatte er unger og ældre/svagelige dyr, og årsagerne kan være utilstrækkelig ventilation af terrariet, kulde eller mangelfuld rengøring/udskiftning af bundlaget. Et meget støvende bundlag kan irritere ørkenrottens næse og luftveje, og derfor bør f.eks. almindeligt savsmuld ikke benyttes i terrariet (benyt evt. en støvfri variant eller savspåner i stedet, kan fås i dyrehandler). 

Ørkenrotter har en leddelt hale, som nemt kan skades og senere visne af, hvis den hænger fast i noget eller holdes i. Løft derfor aldrig din ørkenrotte i halen. 

Da ørkenrottens tænder er rodåbne (dvs. vokser livet igennem), kan den, hvis disse ikke slides korrekt og tilstrækkeligt, få forvoksede tænder. Der skal derfor altid være rigeligt med velegnet gnavemateriale (se Aktivering), da det medvirker til at sikre et tilstrækkeligt slid på tænderne. Forvoksede tænder skal behandles hos dyrlægen. 
Diarré kan udløses af for meget grønt foder og kan i så fald udbedres ved at skære ned på grøntfoder i nogle dage. 
Tyzzer’s disease er en dødelig og smitsom sygdom, hvis symptomer bl.a. er diarré, træthed og appetittab, og kan medføre døden allerede efter et døgns sygdom. Tyzzer’s disease kan behandles med antibiotika, og man skal straks søge dyrlæge, hvis man har mistanke om denne sygdom ud fra ovennævnte symptomer. 

Vil du vide mere: 
Gerbil.dk 

Webdesign: BUCHS AS